Ph.d. og forfatter Kasper Støvring

Bøger, videoer, artikler og podcasts

Ud over at jeg i mange år har skrevet adskillige artikler og deltaget i mange udsendelser og podcasts, har jeg også skrevet flere bøger om trivsel, livskvalitet og det gode liv. Blandt andet bogen Sammenhængskraft.

Sammenhængskraft er et af de seneste års mest brugte ord i debatten. Men hvad betyder sammenhængskraft? Hvorfor er den vigtig?

I denne bog argumenterer jeg for, at sammenhængskraft hverken er politisk, retsligt eller økonomisk betinget, men derimod betinget af kultur – værdier, normer og adfærdsmønstre.

Danmarks stærke sammenhængskraft er blevet til over flere århundreder, men den kan hurtigt gå tabt. Den bliver bygget op i civilsamfundet, af ildsjæle i foreningerne, i trygge familier, af gode naboskaber og af et lokalsamfund, der formår at tage hånd om sine medborgere.

Kasper Støvring har skrevet en veloplagt og letlæst lille bog, der kan anbefales dem, der har brug for et skarpt instrument til at skære igennem tidens forskellige varianter af politisk korrekthed.
- Kristeligt Dagblad

Endnu en klar og velargumenteret bog fra Kasper Støvring. Han skriver klart og forståeligt uden unødige lærde henvisninger.
- Jyllands-Posten

Debat føres der virkelig i denne saftige sag om de vigtigste samfundsspørgsmål i vor tid. Det forløsende er, at den meget konkrete nutidsdebat bliver sat ind i historiske rammer.
- Berlingske

På DK4 taler jeg med Morten Hesseldahl om det politiske system og behovet for at styrke fællesskaberne i det civile samfund. At vi her i landet har en stærk tillidskultur og stærk livskvalitet skyldes historisk set de mange civile bevægelser, hvor forskellige mennesker fandt sammen for at opbygge fælles goder til gavn for lokalsamfundet.

I Dansk Arkitektur Center debatterer jeg land versus by, om det gode ved at leve i de mindre byer, hvor lokalsamfundet ofte står stærkt, og livskvaliteten tilsvarende er højere end i resten af landet, generelt betragtet. Det hænger sammen med et stærkt foreningsliv, men også med oplevelsen af større frihed og et økonomisk råderum samt langsomhed. Livet på landet er afstressende.

I samtalen på Idékamp er emnet blandt andet kulturens betydning for sammenhængskraft. De vestlige nationer er ofte præget af en stærk tillidskultur, høj materiel velstand og udstrakt frihed. Det kommer af en lang historisk udvikling, der rækker tilbage til den klassiske arv med oplysningen, retsstaten og kristendommen.

I Casper Christensens podcast taler jeg om værdien af nære fællesskaber, man ofte finder i de mindre byer. Vi taler også og om lykke og mening, der ikke altid er det samme.

Bogen Breve fra provinsen (med Rasmus H.C. Dreyer): "Det moderne menneske vil ikke gå glip af noget. Men det vil også logge af. Det vil være tæt på storbyerne og kulturtilbuddene, men det vil også være tæt på skov og søer. Det vil socialisere og realisere sig, men det vil også på retræte. Det vil være den perfekte familie, men også den nære og tilstedeværende ven." 

Noget af det fineste i Danmarkshistorien er de civile bevægelser, skriver jeg i JP. Her fandt forskellige mennesker fandt sammen for at opbygge goder, vi nyder i dag. Tillid, samarbejde, høj livskvalitet.

I den virtuelle verden, som vi mere og mere lukker os inde i, er vi blevet rige på oplevelser. Vi bruger mere tid foran skærmene. Men vi er blevet fattige på autentiske erfaringer. Samvær i den fysiske verden med andre mennesker. Det er, påpeger jeg i Berlingske, med til at forklare vores mistrivsel. Vi føler, at vi har mindre tid, og at vi er en anden, end vi i virkeligheden er.

I lokalsamfund med et stærkt foreningsliv har borgerne højere livskvalitet. Derfor er det i alles interesse at engagere endnu flere i civilsamfundet. Det var mit budskab, da jeg holdt oplæg for en større kreds af frivillige i Sorø.

Kronik om arbejdsglæden, der opstår, når arbejdet bliver et kald. Jeg bruger mine erfaringer som underviser for at vise, at arbejde ikke blot er et job, et middel til at tjene penge, men også kan være et mål i sig selv.

Velfærdsstaten er blevet for dyr, og mere skal derfor overlades til civilsamfundet, siger politikere. Godt det samme, argumenterer jeg i Politiken, for livskvalitet opstår i lokalsamfund. Og oftest i de knap så velstående kommuner og i de mindre byer.

Vi fortryder allermest, at vi ikke brugte mere af vores liv på dem, vi holder af. Det ved vi fra samtaler med døende på hospices og fra verdens længste studie af det gode liv, som jeg skriver om i Politiken. I dag er kvinder blevet mere individualistiske end mænd og risikerer at begå samme fejl som primært mænd tidligere har begået.

Interview i Berlingske: "Kan man leve et meningsfuldt liv i provinsen? Ifølge debattøren Kasper Støvring og præsten Rasmus Dreyer er svaret et ubetinget ja. Et svar, som de ikke alene baserer på et væld af statistikker over danskernes livskvalitet, men også deres egen personlige erfaring."

Samtale i podcasten Maries rum. "Som ung mand måtte han igennem en krise, hvor tilværelsens tyngde lærte ham, at livet på den måde også er meningsfuldt. At man skal tage livet på sig som en opgave." 

Samtale i Brinkmanns Briks om det gode liv. Livskvalitet i byer præget af en særlig historie, hvor man skulle tage sig af hinanden, og en særlig kultur båret af forpligtelse og positiv social kontrol. 

Kronik i Kristeligt Dagblad: "I jagten på lykke glemmer vi ofte, at lidelse hører med til et meningsfuldt liv. Mistrivslen i store dele af befolkningen skyldes en jagt efter lykke, der spænder ben for et meningsfuldt liv, mener kronikør."

Mange bliver stressede af at arbejde, fordi arbejdet er indrettet efter et ydre system af belønning og straf. I kronikken argumenterer jeg for at styrke den indre motivation for at kunne arbejde bedre og mere lystfyldt.

Klumme i Politiken: "Der er hverken grund til provinsiel offerdyrkelse eller storbytosset alarmisme over provinspopulismen. For livet er faktisk rigtig godt på landet og i de mindre byer." 

Samtale med Bertel Haarder om blandt andet den ulykkelige udvikling, hvor individuel frisættelse har afløst forpligtelsen på civilsamfundets institutioner som familien. Resultatet er, at der er sket en funktionstømning med negative konsekvenser for trivslen.

At gå ned i tempo er en god løsning på følelsen af udmattelse, skriver jeg i JP. Langsomhed har at gøre med begrænsningens kunst, JOMO - Joy Of Missing Out. At gå glip. Det giver ro, når tilværelsen bliver mere overskuelig, og man får ofte gjort tingene helt, ikke halvhjertet. Hjertets renhed er som bekendt at ville ét, ifølge Kierkegaard.